Sommerdage i elementernes favn

19.-23. juli 2021

Med elementerne jord, vand, luft og ild i hånden og i hjertet, vil vi, i disse dage, fordybe os i hvad de og vi kan bibringe hinanden.

  • Hvilken plads har elementerne i vores liv?
  • Er de overhovedet en bevidst del af vores hverdag?
  • Hvilket forhold har vi til de forskellige elementer?
  • Hvor mærker vi dem tydeligst?
  • Føler vi os draget til ilden og mærker modstand mod vinden?
  • Eller omvendt?

Vores forfædre og formødre havde et tæt og dybt forhold til elementerne. De forstod og ærede deres kraft og betydning for alt liv.

  • Kan vi som moderne mennesker finde inspiration og berigelse til vores liv fra forfædrenes livsanskuelse?

Med inspiration i disse spørgsmål vil vi forbinde os med elementernes verden både på indre og ydre plan og se hvor det fører os hen. En fordybelsesrejse med vores sanser som det ypperligste redskab. En fordybelsesrejse med plads til både de individuelle oplevelser, samt dem vi skaber i fællesskab. Vi vil gennem forskellige øvelser forsøge at genoplive vores helt basale sanser, som vi alle bærer i os, da de er udviklet i de allertidligste stadier i vores livmodertilstand.

På denne måde vil vi skabe en dybere kontakt og således kommunikere og udveksle med elementerne. Men det er også lange lyse sommerdage med plads til socialt samvær, sang og musik, leg og latter, badeture og afslapning. Vi har lejet Ravnsøhytten, som ligger lige ned til Ravnsø, hvor det både er fantastisk at bade og ro i kano.

Praktiske oplysninger

Sted: Ravnsøhytten, Hyllingvej 16, Javngyde, 8680 Ry

Tid: Velkomst mandag d. 19. juli kl. 14.30 (ankomst fra kl. 13.30). Afrejse fredag d. 23. juli kl. 11.00

Pris: 3.000 kr. – Early bird-pris ved tilmelding inden 15. maj: 2.700 kr.

Husk at medbringe: Notesbog, drikkedunk, sovepose, lagen, håndklæde, badetøj og varmt tøj.

I hytten er der to sovesale med madrasser på gulvet. I den tilhørende skov er der mulighed for at hænge en medbragt hængekøje op til overnatning.

I tilknytning til hytten er der mulighed for at sætte sit telt op, hvis man ønsker dette. Vi laver den økologiske og vegetariske mad i fællesskab. Skriv hvis du har særlige behov ift. maden. Alkohol er ikke tilladt.

Book din plads her >>>