Mennesker og naturfolk har gennem årtusinder udført visionssøgninger og overgangsritualer med naturen som omdrejningspunkt. At gå ud i naturen alene – at overskride tærsklen mellem landsbyen og ‘det vilde’ derude – er at overgive sig til elementerne, til usikkerheden og til farerne og – ikke mindst – til både sin egen frygt og sin egen styrke, når de kendte og trygge rammer brydes ned, og vi stirrer lige lukt ind i den, vi er helt inde i den uendelige stilhed, der er i os selv.

Det er en stilhed, der kan opstå, når alt det, der ellers fylder vores normale liv og behov ud, forstummer. Det er også i den stilhed, vi kan møde den største visdom eller ‘vished’ i os selv, og hvor vi kan få indsigter og visioner, der kan guide os i vores liv, i vores søgen eller i at finde retning og mål.

En visionssøgning er en gammel ceremoniel praksis, der handler om at søge at blive et med naturen, med ånderne i naturen, med elementerne og med universet. Det er at søge ud på grænsen mellem liv og død, mellen den gængse verden og den åndelige – for der at søge råd og vejledning og få indsigter i, hvad der er ens virkelige ‘kald’ eller mål med livet.

En visionssøgning kan markere en overgang – en rite of passage – fra en tilstand til en anden. Blandt naturfolk kunne det være overgangene fra barn til voksen, fra voksen til ældre, fra kvinde til moder eller fra barn til jæger eller kriger.

I vores tid kan en visionssøgning handle om mange ting. Ofte har vi glemt, hvad det vil sige at ‘afklæde’ os det, vi normalt forbinder med os selv – vores identiteter, vores personligheder, vores titler, vores diagnoser, vores historier – for at søge ud på tærsklen og ud i ‘det vilde’.

Det kan være her, vi søger svar på de store spørgsmål i vores liv: Er jeg på rette vej? Hvad er meningen med det sted, jeg er lige nu? Hvor skal jeg hen? Hvad holder mig tilbage fra at leve det liv, jeg er kommet for at leve, og hvilken intention vil jeg leve mit liv med?

Det kan også være, at vi står ved en skillevej i vores liv, og at vi har brug for at søge indsigt og vejledning for at tage en stor beslutning.

En visionssøgning kan også være en måde at opleve os selv på uden alle de kulturelle ‘klæder’ og historier, vi er svøbt i – for på den måde at søge at ‘finde hjem’ i sig selv. Hvem er vi egentlig? Hvem er vi, når vi for en stund befrier os fra alle historierne uden filter og uden hverdagens komfort? Hvem er vi, når vi ser vores inderste frygt i øjnene og møder os selv lige der?

På Lyse Nætter inviterer vi til en hel uge, hvor vi arbejder med visionssøgning på forskellige måder. Vi har skabt et program, hvor vi søger ud i naturen – både sammen og hver for sig – og hvor vi i flere dage arbejder med intentioner og forberedende arbejde.

På femtedagen starter visionssøgningsdøgnet, hvor der er mulighed for udesidning enten i skoven eller ved bålet – alt efter ønske og behov.

Efter visionssøgningsdøgnet arbejder vi med integration og overgangen tilbage til vores symbolske ‘landsby’ – det liv og den verden, vi skal ud til på den anden side af overgangen. Og så fejrer vi selvfølgelig livet sammen!