VILDKVINDENS HVISKEN

KVINDERETREAT VED JÆVNDØGN

Vildkvindens Hvisken Rødegaard

VILDKVINDENS HVISKEN

Dyk ned i mytens magi - genfind din indre vilde kvinde.

Atter kalder vi kvinderne til samling.

Hvad enten du er yngre eller ældre, og hvad enten du er vant til kvindecirkler eller rituelt arbejde mellem kvinder eller ej, så er du hjerteligt velkommen på Rødegaard til efterårets jævndøgnsretreat!

Vi skal vandre i naturen, både i lys og i mørke, fortælle historier, bade i havet, danse, synge og lytte til myter omkring bålet.

Og, ikke mindst: Vi skal være sammen i fællesskab og skabe et rum for fordybelse og udveksling af det, vi forbinder med vores allesammens indre ’vildkvinde’.

Hvem er hun?

Er vi i kontakt med den kraft i os?

Kan vi give hende en endnu større plads og udfolde hende endnu mere i vores daglige liv og hverdag?

Kan vi hele hende og ære hende i fællesskab?

Kvinderetreat

FEJRING AF EFTERÅRSJÆVNDØGN

Når nat og dag er lige lange...

Efterårsjævndøgnet markerer, at der er et døgn, hvor nat og dag er præcis lige lange.

I et øjeblik balancerer lyset og mørket – og dagene omkring jævndøgnet skaber dermed så fin en mulighed for at stoppe op og se på vores liv. Både det nu der er, men også det, der var og det, der er ved at begynde.

Hvordan gik det med drømmene, vi drømte?

Hvilke frugter kan høstes i dag?

Hvad lægger vi bag os, og hvad er det, der er ved at begynde?

Hvilke fortællinger bærer vi med os, og hvordan kan vi give dem en ny bevægelse?

På Vildkvindens Hvisken inviteres du til at dykke ned i myternes magiske fortælleunivers, til at bevæge dig til nye fortællinger og til at vække dine instinkter, din glæde og den rene, utæmmede og legende del af dig.

MØRKEVANDRING

Myter og mørket...

I den nordiske tradition er efteråret forbundet med elementet VAND, og vi vil på forskellig vis lade vandets livgivende og rensende egenskaber styrke os, både helt bogstaveligt og i en smuk ceremoni.

Vi vil arbejde med en helt særlig myte, der vil hjælpe os til at forstå vildkvinden som arketype og forbinde os med dette universelle mytologiske aspekt ved det kvindelige.

Den tid, vi går i møde efter efterårsjævndøgnet, vil tiltagende give mere og mere plads til mørket. Nætterne bliver længere og dagene kortere.

Hvordan kan vi positivt gå mørket i møde og se det som en stærk allieret, der giver os mulighed for at lære nye dybder af både os selv og naturen at kende?

Kan vi finde modet til at møde frygten, omfavne skyggerne og give slip på det, der ikke længere tjener os?

Vi vil bevæge os ud i skumringen på en mørkevandring og opleve, hvordan mørket kan skærpe vores sanser og bringe os i kontakt med urgamle evner, som har ligget i dvale i os.

FÆLLESSKABET

Længes du også?

Velkommen til bålet, fortællingen og dansen!

Vil du være med til i fællesskab at genfinde vores indre vildkvinde og give hende en plads både i os selv, men også i verden?

Vi glæder os til at holde rum for en smuk, livgivende og legende weekend i jævndøgnets tegn.

Kærlig hilsen Marcela og Iben på Rødegaard

KVINDERETREAT RØDEGAARD
Iben Munk

IBEN MUNK

Mytefortæller og facilitator af cirkelarbejde, rewilding og shamanisme. Tromme, sang og kreativitet flettes ofte ind i hendes arbejde.

MARCELA MARTINS

Kropsterapeut og facilitator I overgangsritualer og meditativ dans. Det ceremonielle energiarbejde, hun står for, har rødder i den sydamerikanske shamanisme.

Marcela Martins

PRISER

Overnatning i dobbeltværelse 3995 kr. pr. person

Overnatning i enkeltværelse 4495 kr. pr. person

LOKATION

Jordens Sang på Rødegaard

Karlshøjvej 5

Vistoft, 8420 Knebel

NYHEDSBREV

Få information om arrangementer, retreats og kurser