Kurset er fordelt på fire selvstændige moduler á fem dage. Hvert modul er på små 50 timers “face to face” undervisning, og afsluttes med eksamen. Der er ca. 10 timers hjemmeopgaver mellem hvert modul. Således fordeler timerne sig sådan, at der er ca. 160 timers 100 % “face to face” undervisning og 40 timers hjemmearbejde med opgaveløsning.
Vi anbefaler at kurset tages i rækkefølgen I – II – III – IV, men det er muligt at tage modulerne i anden rækkefølge.
Kursets 200 timer opfylder kravet for anatomi og fysiologi-undervisning til efterfølgende at søge om RAB-godkendelse og momsfritagelse. Læs mere om muligheden for momsfritagelse som alternativ behandler i SKAT’s nyeste vejledninger fra 2012.
Den teoretiske undervisning understøttes af visuelle billeder for at lette læringsprocessen, og dette understøttes yderligere af farverige øvelser inkluderende tegneopgaver. Det er en oplevelsesorienteret undervisning, som har fokus på at aktivere kursisten, og i den forbindelse anvendes også eksempler fra hverdagssituationer i undervisningen. Alt sammen for at hjælpe dig til at få en oplevelse af vores fantastiske krop.
Emner:
Præsentation af anatomi og fysiologi
Celler og vævslære
Nervesystemet
Hormoner
Forberedelse til modul 1:
Kjeld Bruun-Jensen: Anatomi og fysiologi på en anden måde. Kapitel 1, 2, 3 og 4.
Undervisningsplan:
Fredag og lørdag (formiddag): Celler og vævslære
Lørdag (eftermiddag): Hormoner
Søndag: Hormoner
Mandag og tirsdag: Nervesystemet
Obs: alle hold er forskellige, og der kan forekomme ændringer.
Emner:
Hjerte/kredsløb
Kroppens forsvar
Nyre/urinveje
Lunger/luftveje
Forberedelse til modul 2:
Kjeld Bruun-Jensen: Anatomi og fysiologi på en anden måde. Kapitel 5, 6, 7, 11 og 12.
Undervisningsplan:
Fredag: Hjerte/Kredsløb
Lørdag : Blod og lymfe
Søndag :Immunforsvar
Mandag : Nyrerne
Tirsdag: Luftveje
Obs: alle hold er forskellige, og der kan forekomme ændringer.
Emner:
Kønsorganer
Fordøjelsessystemet
Stofskiftet
Vitaminer og mineraler
Forberedelse til modul 3:
Kjeld Bruun-Jensen: Anatomi og fysiologi på en anden måde. Kapitel 8, 9, 10, og 13.
Undervisningsplan:
Fredag : Kvindelige og mandlige kønsorganer
Lørdag (formiddag): mandlige kønsorganer
Lørdag (eftermiddag): Anatomiske del af fordøjelsen
Søndag + mandag (formiddag): Fordøjelsen
Mandag (eftermiddag) + tirsdag: Stofskifte, vitaminer og mineraler
Obs: alle hold er forskellige, og der kan forekomme ændringer.
Emner:
Sanserne og bevægeapparatet
Forberedelse til modul 4:
Kjeld Bruun-Jensen: Anatomi og fysiologi på en anden måde. Kapitel 14 og 15.
Undervisningsplan:
Fredag (formiddag): Øjet
Fredag (eftermiddag): Skelettet
Lørdag (formiddag): Øret
Lørdag (eftermiddag): Knogler og led
Søndag (formiddag): Smags- og lugtesans
Søndag (eftermiddag): Muskler
Mandag (formiddag): Hudsanser
Mandag (eftermiddag) + tirsdag: Muskler
Obs: alle hold er forskellige, og der kan forekomme ændringer.
Den intensive form forudsætter en vis forberedelse. Før hvert kursus i Anatomi og Fysiologi læses de kapitler, som svarer til kursets indhold. Til dette bruges Kjeld Bruun-Jensen: Anatomi og fysiologi på en anden måde bind 1 og 2 fra forlaget PONS. Bøgerne skal du selv købe.
Før hvert kursusmodul vil du pr. mail modtage noter til kurset, som du selv skal sørge for at printe og have med. Hvis du ikke har hørt fra os senest 14 dage før kursusstart, bedes du kontakte os.
I kursusprogrammet ovenfor kan du læse hvilke kapitler, der skal læses som forberedelse til det enkelte modul.
København:
Modul IV: 10/11 – 14/11
Mols:
Modul IV: 17/11 – 21/11
København:
Modul I: 24/1 – 28/1
Modul II: 21/2 – 25/2
Modul III: 13/3- 17/3
Modul IV: 10/4 – 14/4
Mols:
Modul I: 14/8 – 18/8
Modul II: 4/9 – 8/9
Modul III: 2/10 – 6/10
Modul IV: 23/10 – 27/10
Der bliver serveret frugt i løbet af formiddagen samt glutenfri brød med smør, gedeost, peanutbutter, marmelade og honning om eftermiddagen. Ligeledes kan der laves te i løbet af dagen. Dette er inklusiv kursusprisen. Frokost skal du selv medbringe.
Undervisere: Karsten Munk samt gæstelærer
Adresse:
Jordens Sang på Rødegaard / Karlshøjvej 5, Vistoft, 8420 Knebel
København / Astrologihuset, Teglværksgade 37, 4 th. 2100 Kbh. Ø
Skriv en mail ved at klikke på nedenstående link, hvis du ønsker at overnatte på Rødegaard.
Bemærk at nogle uddannelsessteder har 10% rabataftale med Karsten Munk Akademiet på anatomi & fysiologi samt patologi. Forhør dig på dit uddannelsessted.
Som tidligere kursist på Karsten Munk Akademiet er du velkommen til at deltage på samme kursus igen til genopfriskning, hvis der er plads.
Pris pr. modul for gentagelseskursister: 1500 kr.
Kurset kan betales samlet eller i 4 rater.
Kursustilmelding er bindende, og din plads er først sikret, når vi har modtaget din betaling. Du modtager en faktura snarest muligt efter din tilmelding.
Ved afbud tidligere end 4 uger før kursusstart, tilbagebetales 80% af kursusprisen. Ved afbud mindre end 4 uger før kursusstart, er der ingen refusion.