QIGONG

V. CECILIE FYN RAFAELSEN

JordensSang

MINDFULNESS I BEVÆGELSE

Five Element Qigong

Vi glæder os til at invitere til tre fordybende Qigong-workshops på Rødegaard i efteråret og vinteren. Vi fortsætter arbejdet med Five Element Qigong – et nænsomt og balancerende Qigong-system med rødder i traditionel kinesisk medicin og daoistisk filosofi.

Hver workshop står som et selvstændigt forløb, men tilsammen udgør de en mulighed for at fordybe sig i forbindelsen mellem krop, åndedræt og energi

De fem elementer (vand, træ, ild, jord, metal), også kaldet faser, bruges i denne tradition til at forklare naturlige forbindelser og udviklinger i kroppen og menneskelivet. Qi er den kinesiske betegnelse for “livsenergi”, mens gong betyder “arbejde” eller “færdighed.”

Qi (energien) bliver her et produkt af bevægelserne mellem yin og yang i årstiderne og elementerne. Når vi dyrker qigong, lærer vi at tilpasse kroppen til naturens cyklus, så vi kan harmonere vores qi/energi med naturens.

Qigong (også chi kung) er et kinesisk bevægelsessystem, som kan spores flere tusind år tilbage, og som kombinerer langsomme bevægelser, åndedrætsteknikker, meditation og visualisering.

Når du dyrker qigong regelmæssigt vil du mærke, at du forandrer dig på det fysiske, men også på det mentale plan. Du vil opleve mere klarhed, dit fokus og din kreativitet skærpes, og du forbedrer din evne til at give slip på ængstelse og spændinger.

Qigong belaster led og muskler minimalt, hvilket gør det til en sikker træningsform for alle. Det kræver ikke noget særligt udstyr, og du kan træne i en gruppe eller alene (når du først har lært det).

Jordens Sang Rødegaard

14. SEPTEMBER 2025

Sensommeren går på hæld. Markerne er for længst høstet, frugttræer og bærbuske deler ud af de sidste frugter og vi mærker nu for alvor, at vi har bevæget os ind i årets anden halvdel.

Denne søndag på vej mod efterårsjævndøgn vil vi sammen lave qigong-øvelser for jordelementet, der knytter sig til sensommeren.

Jordelementet er et omdrejningspunkt for de andre elementer og bliver i kinesisk tradition også kaldt den femte årstid. I balance er det som et anker, der holder os fast, når bølgerne i tilværelsen går højt.

Hvis vejret tillader det, vil en del af denne workshop foregå udenfor.

2. NOVEMBER 2025

Løvfald & Livskraft

Med det sene efterår følger køligere vejr, og den lette nattefrost løsner bladstilkene, så bladene stille falder til jorden.

I denne qigong-workshop vil vi lave øvelser tilpasset efterårets metal-fase, som beskytter og styrker lungerne; årstidens yin-organ.

Når metalelementet er i balance, styrker det sunde relationer og giver os evnen til at give slip på det, der ikke længere tjener os. Som efterårstræet, der roligt slipper sine blade.

MarcelaRed21
IMG_0112

25. JANUAR 2026

Som et frø, der ligger trygt under den frosne jord, giver vinterens ro os mulighed for at samle kraft og næring til den vækst, der venter, når foråret kommer.

Vinteren er en tid til at lade kroppen hvile og give sindet plads til stilhed, hvor vi kan vende blikket indad og fordybe os i det, der nærer os.

I denne qigong-workshop vil vi lave blide, langsomme øvelser, der hjælper kroppen med at finde ro, give slip på spændinger og opbygge ny energi, så vi står stærkere og mere balancerede, når lyset og varmen vender tilbage.

JordensSang

CECILIE FYN RAFAELSEN

Cecilie har undervist i taijiquan (tai chi chuan) og qigong i Grenaa og på Djursland under navnet Ildtiger Qigong siden 2021.

Før hun flyttede til Djursland, boede hun 10 år i Rotterdam i Holland, hvor hun lærte gongfu, taijiquan og qigong under Sifu Fan Wei Kong ved det hollandske wushu-akademi Xia Quan. Derudover har hun en 2-årig uddannelse som qigong- og meditationsinstruktør ved Tao Chi Academy i Haag ved Sifu Ron Wiggers.

Cecilies undervisning i qigong tager udgangspunkt i årstiderne og de fem faser.

DSC_6412

PRIS & PRAKTISK INFORMATION:

Du kan vælge at deltage i hele forløbet eller enkelte workshops. Uanset, vil du opleve en dybtgående og forvandlende praksis, der virker afstressende, beroligende, og befriende.

De tre workshops finder sted i den smukke Månesal på Rødegaard.

Pris:

325kr pr. workshop.
Alle workshops kl.15-17.30.

Medbring:

Kom i behageligt tøj, som du kan bevæge dit frit i, medbring flade indendørssko (eller kom i strømpesokker eller bare tæer), og en flaske vand.

Adresse:

Rødegaard
Karlshøjvej 5, Vistoft, 8420 Knebel

NYHEDSBREV

Få information om arrangementer, retreats og kurser