Reiki healing er en ældgammel form for energiarbejde. Den er oprindeligt fra Japan, hvor “Reiki” betyder universel livsenergi. Det er en energi, som flyder gennem alt levende. Når energien kan flyde frit er krop og sind i balance og udsender positiv energi videre. Når energien ikke flyder frit, vil man typisk opleve symptomer på fysisk og emotionel ubalance.
Healingen vil sende livsenergien ud i energibanerne og løsne de blokeringer, som måtte være i kroppen og i dit energifelt. For at opnå balance og genskabe flowet, er det ikke vigtigt at vide, præcis hvor blokeringerne sidder eller hvad der er årsag til dem. Reiki-energien er intelligent og søger derhen, hvor din krop har brug for den. Det er på den måde dit eget system, der bestemmer, hvad og hvor der heales.
For at modtage healingen er det ikke afgørende for dens effekt, om du er troende eller tror på healing.
Behandlingen begynder med en indledende samtale, hvor du bliver vejledt i, hvordan sessionen foregår, så du får forudsigelighed og føler dig tryg under healingen.
Du vil modtage healingen liggende afslappet og behageligt under et tæppe. Gennem hænderne vil du modtage den universelle energi. Du vil gennemgå forskellige positioner for bedst mulig tilgang til kroppens egen helingsproces. Under behandlingen vil du slippe fysiske og følelsesmæssige blokeringer.
Det er forskelligt, hvordan behandlingen opleves. Nogle er fuldt bevidste og mærker tydeligt, at noget sker i kroppen, andre mærker ingenting og falder måske i søvn. Begge dele er normalt og har ikke indvirkning på behandlingens effekt. Du vil modtage livsenergien, og den vil arbejde i dig.
Efter healingen er det vigtigt, at du drikker vand. Vandet er med til at udskille affaldsstoffer, som kan have sat sig som blokeringer.
Første session har en forventet varighed på 90 minutter. Det er individuelt, hvordan et behandlingsforløb kan se ud. Det kan variere fra få gange til et længere forløb. Forløbet skræddersys ud fra dine behov og ønsker i det tempo, der passer til dig og din personlige udvikling.
Efter at have praktiseret reiki i en del år, har jeg uddannet mig igen med Reiki Master og hypnoterapeut Betty Fourage. Det har forstærket kaldet til at dele den givende praksis med andre.
Personligt har Reiki healing fra Usui faciliteret en dyb transformation i mit system, særligt i forhold til overbevisninger og traumer, hvis stagnerede energi har stået i vejen for min personlige og professionelle udvikling.
I min praksis har jeg oplevet at få dybere jordforbindelse, ro i kroppen, autentisk hjertekontakt og medfølelse over for mig selv og min rejse i livet. Det samme ønsker jeg for andre, der vil integrere livets udfordringer og udvikle sig uden begrænsninger.
Udover min reiki-praksis er jeg kropsterapeut specialiseret i Ayurvedic Yoga Massage.
Varighed: 75 – 90 minutter.
Pris: 800 kr.
Når jeg udøver Reiki-healing, bruger jeg af og til min stemme under eller efter healingen. Jeg bruger min stemme intuitivt til at løsne op for blokeringer, få stagneret energi til at flyde eller hvad der nu kan være brug for. Jeg oplever, at min stemme forstærker mine hænders arbejde.
Til tider bruger jeg også min tromme og/eller mine rasler.
Vi begynder og afslutter sessionen med en kort samtale.
Varighed: 75 – 90 minutter.
Pris: 800 kr.
Adresse:
Rødegaard
Karlshøjvej 5, Vistoft, 8420 Knebel